Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookie politik.

Klik "her" for at se vores cookiepolitik.

 

Voksenansvar

De anbragte unge på Porten har ofte tillært sig en overlevelsesstrategi og er blandt andet her igennem blevet alt for tidlig voksne. På Porten arbejdes i behandlingsarbejdet med at tage noget af voksenansvaret fra de anbragte unge og det derfor er det pædagogiske personale der som udgangspunkt er de ansvarlige voksne. Det pædagogiske personale møder de anbragte unge med tydelighed i at ville dem og anerkender dem for hvem de er, samtidig med at der tages afstand fra uhensigtsmæssig adfærd og handlinger, der fx er i uoverensstemmelse med lovgivningen. Det pædagogiske personale møder de anbragte unge anerkendende, nysgerrige, nærværende og motiverende. Dette på baggrund af erfaringer om at de unge har brug for tryghed, omsorg og med en følelse af at det pædagogiske personale vil dem. Det pædagogiske personale venter ikke på de unges invitationer, men ser dem og møder dem opsøgende med overskud og tro på de unges ressourcer.

Man hører fagprofessionelle sige ”han var ikke motiveret” – dette accepteres ikke på Porten, da motivationen ikke kommer fra de unge, men derimod fra det pædagogiske personale.

Der arbejdes ud fra tesen om, at verden ikke kun består af et univers, men derimod multiverser. Dette vil sige at der i systemet af ung, forældre og pædagogisk personale kan være divergenser af opfattelser og at fx det pædagogiske personale ikke altid ser tingene på samme måde som de unge. Det pædagogiske personale arbejder med at skabe forståelse for hinandens perspektiver og derved mødes og sammen skabe ny viden og læring.