Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookie politik.

Klik "her" for at se vores cookiepolitik.

 

Vi - fællesskab - tillid - respekt - vi løfter i flok

Som en del af Portens fællesskab arbejdes der ud fra at vi er et ”VI”. Portens behandlingssucces afhænger af den enkelte ansattes indsats og bidrag til at skabe ”Vi”. Som ansat på Porten løfter vi i flok både i behandlingsøjemed og i forhold til de praktiske opgaver, der måtte løses undervejs. Det betyder at vi som ansatte på Porten er fleksible og vi alle har som formål, at få den daglige drift til at fungere så professionelt som muligt, i enhver given situation og når det kræves.

Som ansat på Porten giver vi det bedste af os selv – både gennem indsats og adfærd. Der arbejdes med stor respekt og ærbødighed for hinandens forskellighed og faglighed. På Porten taler vi med hinanden og ikke om hinanden. Kommunikation og tonen er yderst vigtig, da vi ved, at sproget skaber virkeligheden. På Porten er vi nysgerrige på hinandens faglighed, intentioner og tankerne bag. På Porten er man tro mod fælles beslutninger og ledelsens retningslinjer. Vi udviser stor respekt for de unge, deres forældre og Portens samarbejdspartnere. På Porten har vi altid fagligheden for øje i enhver given handling. Portens fællesskab stræber efter at skabe de bedste rammer og behandlings betingelser for de anbragte unge. Vi ønsker at skabe læring og udvikling hos både de unge og deres familier. Vi stræber efter at løse de mangfoldige opgaver vi stilles overfor. Som ”VI” siger vi også ”JA” – Som ansat på Porten har man en stor passion for at hjælpe unge og familier i vanskeligheder. Vi er i innovative, resultat- og løsningsorienteret når vi løser den af forvaltningen stillede opgave.