Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookie politik.

Klik "her" for at se vores cookiepolitik.

 

Systemisk tilgang

Det socialpædagogiske arbejde på Porten tager sit teoretiske udgangspunkt i den systemiske og narrative teori. Hjørnestenene i det daglige arbejde med de unge er relation, kommunikation, anerkendelse, refleksion og erkendelser.

Der arbejdes aktivt med omsorgs- og relationsarbejde samt med kognitive processer med henblik på at give de unge mulighed for at forbedre deres evne til at håndtere deres eget liv.

Der arbejdes ud fra tesen om, at vi alle indgår i sociale systemer og ud fra disse systemer vælger vores handlinger. Der tages således udgangspunkt i, at adfærd er kompleks, og der søges derfor efter sammenhænge og forståelser i systemerne mellem individets adfærd og omgivelserne.

Hos Porten anses adfærden ofte så kompleks, at man ikke bare kan komme op med en årsag-virkningsmodel. Når en ung agerer med uønsket adfærd, så hænger det nærmere sammen med og kan ofte forklares af flere forhold eller faktorer, der er i og omkring de forhold, hvor den uønskede adfærd udvises. Gennem blandt andet brug af systemteorien kan derved analyseres uønsket adfærd ved at forsøge at afdække faktorer, mønstre og sammenhænge, der er med til at skabe og opretholde en problematisk adfærd. Det er hensigten at finde ud af, hvad der opretholder den unges adfærd og hvad er det, der bidrager til at den uønskede adfærd vedvarer.

Det kan være nemt at sige, at en ung er vanskelig og adfærden er så overbevisende for os, at man kun ser den, der udfører adfærden. Der ud fra tillægger vi den unge nogle bestemte egenskaber, skader eller vanskeligheder og lægger dermed ikke vægt på de forhold eller situationer rundt om den unge. Dette anser Porten dog ikke som tilstrækkeligt.

Porten værdsætter at have for øje, at adfærden er et symptom på udefrakommende faktorer, der kan afdækkes ved hjælp af den systemiske teori.

Porten anser, at der er en stor forskel på om man siger, ”en ung med vanskeligheder” eller ”en ung i vanskeligheder”. Sidstnævnte gør, at man kan identificere vanskelighederne og derved hjælpe barnet ved at kigge på miljøet rundt om den unge og ikke rette fokus på, at det er den unge, der er problemet. Altså er det ikke selve adfærden vi vil fokusere på i forandringsarbejdet, men derimod de opretholdende faktorer i miljøet omkring den unge.

Porten arbejder ud fra teorien om at man som individ selv danner sin egen opfattelse af virkeligheden. Denne opfattelse af virkeligheden ligger til grund for de ønsker, værdier og mål vi har i en situation. Hvis en ung oplever, at dens egne erfaringer bliver tilsidesat, så kan den unge reagere med bevidst modstand i form af kritik, uro eller passivitet. En forståelse af den unge som aktør, vil ofte kunne bidrage til en bedre relation mellem den unge og den voksne. Denne forståelse af opfattelser og handlinger vil bidrage til, at forandre den unges selvforståelse. Gennem refleksion kan den unge tænke over sine egne oplevelser, vurderinger og korrigere dem. Det er derfor vigtigt for læringen og adfærden, hvad den unge tænker om dets egne handlinger. Aktørperspektivet anses uhyrevigtigt, fordi det giver indsigt i, hvordan den unges erfaringer kan bruges.

I forholdet mellem børn og unge mennesker anses der på samme vis at foregå et kontinuerligt socialt spil. Her anses det vigtigt at fremstå som værende ”attraktiv”, da det er en vigtig drivkraft. Det at være ”en af flokken” har stor betydning under hele opvæksten. Som mennesker er vi flokdyr og indgår i forskellige kontekster. En ung, der opleves med vanskeligt temperament, stor impulsivitet og problemer med opmærksomheden opleves generelt at have svært ved at etablere eller fastholde venskaber, hvilket ligeledes er vigtigt for Porten at støtte op omkring.

Børn og unge har brug for at kende sig selv, og de har brug for at vide, hvad de skal arbejde med for at hjælpe sig selv. De har brug for og fortjener at få en klar forståelse af årsagerne til de faglige problemer, de måtte have. (Mel Levine, 2005) I følge Levine er forståelse af den enkeltes særlige måde at fungere på afgørende at afdække for fagpersoner, hvis de skal være samarbejdende omkring personens udvikling ud fra et samspilsperspektiv. Levine opfordrer fagprofessionelle til at arbejde mere logisk og systematisk, når vi arbejder med omsorgsfuldhed og læring. Med andre ord en planlægning med udgangspunkt i profilen.

Levine bruger følgende i sin planlægning ud fra profilen.

  • Afmystificering – at hjælpe den unge til at forstå sig selv
  • Akkommodation (tilpasning) – undertiden at finde en vej rundt om den unges vanskeligheder
  • Intervention på sammenbrudsstederne – at forsøge at reparere hullerne
  • Styrkelse af de stærke sider og interesser – at dyrke den unges interesser
  • Beskyttelse mod ydmygelse – at forhindre offentlig udstilling
  • Andre tilbud – at anvende professionel behandling (Levine 2005)

Levine bruger afmystificering til at lære børn og unge med vanskeligheder, hvordan de særligt fungerer. Levine forklarer unge, at de hverken er dumme, svage eller dovne, men at de derimod har nogle specifikke udfordringer, som de står overfor og i.

Når vi på Porten arbejder anerkendende handler det ligeledes om at være selvreflekterende. Som pædagog handler det om forståelse for og accept af, at vi ikke altid ser tingene på samme måde som den unge. Altså at verden ikke kun består af et univers, men derimod multiverser. Anerkendelse er anderledes end ros. For at kunne være anerkendende, er det vigtigt at finde ud af hvem man selv er, for at kunne forstå andre mennesker og acceptere at vi ikke alle er ens, men stadig er lige værd. At være anerkendende i en dialog med en ung handler om at give den unge lov til at få sine syn og fortolkninger frem og handle derudfra. Være opmærksom på metakommunikationen. Give den unge sin fulde opmærksomhed og nærvær og vise, at man lytter og er interesseret i at høre, hvad den unge har brug for at fortælle.

Samtidig anses at det er vigtigt stadig at sætte grænser, hvis der sker en uacceptabel handling fra den unges side, men samtidig med grænsesætningen at lytte til den unges oplevelse og forklaring af sin handling, og derefter fortælle at handlingen ikke er acceptabel for den unge og stedet, men at man som den voksne kan forstå følelsen eller tanken bag.

I behandlingsarbejdet arbejder Porten differenceret med den enkelte anbragte ung. Dette ud fra at hver enkelte ung er unik og derfor har forskellige behandlingsbehov, forståelser og ressourcer. Den differenceret behandling skal altid kunne faglig begrundes.