Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookie politik.

Klik "her" for at se vores cookiepolitik.

 

Misbrug

En af de kendte udfordringer, ved anbringelser af unge på døgninstitutioner generelt, er de unges brug af rusmidler som fx alkohol og hash. Ved anbringelse i sit nærområde vil den unge stadig stå overfor denne problematik og ofte indgå i prosociale kontekster hvor det fælles tredje er hashrygning. Det vil derfor være forenklet, hvis der ved en anbringelse siges til den unge, at den unge ved indskrivningen ikke længere må ryge hash. Ungecenter Porter ser ikke misbruget som kernen af problemet, men som et symptom på andre vanskeligheder, og der findes derfor ikke en enkel løsning, men mulige løsninger findes gennem udfoldelse og undersøgelse af problemet sammen med den unge.

De unges vanskeligheder er ofte meget forskellige samtidig med at de kan komme til udtryk i sammenlignelige reaktionsmønstre såsom aggressivitet, kriminalitet og misbrug af rusmidler. Porten observerer således, gennem den unges forløb og kortlægger under de strukturerede samtaler, den unges forhold til brug af rusmidler. Når en ung ryger hash, vil det pædagogiske personale påtale dette, når det observeres. Observationerne videregives til den unges kontaktpædagog, som sammen med den unge undersøger grundene til brugen af rusmidler og i hvor stort omfang det bruges og hvad det er der gør at den unge benytter dette rusmiddel.

Ryge remedier beslaglægges og bortskaffes, når de opdages. Der motiveres til at indgå i misbrugs- eller psykologsamtaler. Det vurderes i hvert enkelte sag om der skal ansøges om yderligere misbrugsbehandling til den enkelte anbragte ung gennem forvaltningen, sideløbende med behandlingen på Porten.

Når en ung skal stoppe brugen af rusmidler, anser Porten det yderligere vigtigt, at der sættes noget andet ind i den unges liv. Derfor bestræbes der på, at hjælpe den unge med at aktivere en struktureret hverdag med bl.a. fysiske fritidsaktiviteter. Porten ved, at det bl.a. er hjælp til at blive bevidst om en sundere livsstil, men også hjælp mod andre sværere vanskeligheder så som angst, depression, vrede mv.