Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookie politik.

Klik "her" for at se vores cookiepolitik.

 

Fritid

I behandlingsarbejdet har Porten fokus på at skabe indhold i de unges fritid med henblik på at skabe indhold, fællesskab, sundere livsstil og det sunde valg bliver en del af de unges hverdag, for derved at minimere ustruktureret fritid. Derfor har Porten fokus på at skabe rammer med fokus på bl.a. motion da motion på mange måder er forebyggende for sundheden. En del unge finder det grænseoverskridende at fremmøde i motionscentre mv. med mange mennesker. Ved at have mulighed for motion på institutionen sikres de unge social lighed. Tanken er gennem motion, at styrke de unges selvværd så de på sigt eller ved endt behandling, har opbygget selvtillid til, at træne i et motionscenter eller idrætsforening i deres nærmiljø og derved indgå i sunde fællesskaber. De unge på Porten trænes af kompetent pædagogisk personale. Porten motionsrum giver de unge mulighed for kardio og kredsløbstræning, thai boksning, selvforsvar, vægttræning, kettlebell træning, TRX træning, dans, Zumba og meget meget mere. Med andre ord et bredt motionstilbud - ud fra de unges mange forskellige ønsker.

Portens mange artede fritidstilbud byder også på muligheder såsom guitarundervisning, madlavning, bolsjekogning, forskellige spil (dart, backgammon, kortspil samt diverse brætspil) og meget mere.

Henover året arrangeres også forskellige aktiviteter ud af huset såsom biografture, kulturelle arrangementer (museums besøg, bus og kanalrundfart). Kanoture, strand og svømmehals ture, tivoli og bakken. Derudover er der hver onsdag i skolerne sommerferie fastlagte heldagsture som varierer fra år til år alt efter Portens ungesammensætning og deres specifikke ønsker.

Porten samarbejder desuden med Hvidovre Kommunes UU-Vejledning for at finde relevante praktikker og eventuelle ungdomsuddannelser.