Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookie politik.

Klik "her" for at se vores cookiepolitik.

 

Fra handleplan til udviklingsplan

I forbindelse med indskrivning af ny ung på Porten afholdes styregruppemøde for ledelse og intern psykolog. Her udpeges en pædagog som kontaktpædagog, som ved screening matcher den unges og familiens behov ud fra den viden, der foreligger fra kommunens familierådgiver.

Den unges tildelte kontaktpædagog nærlæser herefter grundigt den unges medfølgende handleplan samt noterer sig hvilken type af opgave/opgaver der stilles fra kommunens familierådgiver.

Herefter indkaldes den unge samt den unges forældre og andre samarbejdspartnere omkring den unge til et netværksmøde. På netværksmødet gennemgås den unges handleplan og forventninger afstemmes til behandlingen, så der sikres et godt og bredt samarbejde omkring den unge fra starten af indskrivningen.

Porten arbejder ud fra en systemisk og anerkendende pædagogisk tilgang, hvilket gør det vigtigt, at alle aktører i den unges liv, så vidt det er muligt, kommer i spil. Den viden og afstemning af forventninger om, hvad hver især kan og vil bidrage med i forløbet, danner nu grundlaget for behandlingen.

På baggrund af den unges handleplan, udarbejder den unges tildelte kontaktpædagog i samarbejde med den unge en pædagogisk udviklingsplan for behandlingsarbejdet. Udarbejdelse af udviklingsplanen tager afsæt i et uformelt møde mellem tildelt kontaktpædagog og den unge kort efter indskrivningen på Porten. På mødet drøftes handleplanens fremsatte mål, og den unge og kontaktpædagogen fastlægger sammen, hvordan den pædagogiske udviklingsplan skal formuleres. Dette gøres ud fra, at den unge er eksperten i sit eget liv samt den unges stemme bliver hørt. Således inddrages den unges egen forståelse, erkendelser og ønsker om mål for egen udvikling i behandlingen. Det er væsentligt, at den unge oplever at have medindflydelse på tilblivelsen af den pædagogiske udviklingsplan, selvom det naturligvis er kontaktpædagogen, der har ansvar for at der etableres en fagligt forsvarlig plan for udvikling i overensstemmelse med handleplanen. De pædagogiske udviklingsplaner er således et produkt af kommunernes handleplaner samt refleksioner og dialog mellem kontaktpædagogen og den unge i starten af anbringelsen. Den pædagogiske udviklingsplan udarbejdes inden for den første måned af den unges anbringelse på Porten. Den unges tildelte kontaktpædagog opretter en ungemappe med relevante oplysninger samt den medbragte handleplan samt den uarbejdede udviklingsplan. Med udgangspunkt i udviklingsplanen ydes der omsorg og personlig støtte til den unge og der samarbejdes tæt med de anbringende myndigheder og den anbragte unges netværk af forældre, skoler, arbejdspladser mv. Porten afholder derudover løbende ungekonferencer med behandlingsfokus. På disse konferencer vil indsatserne drøftes i takt med den unges udvikling.

De pædagogiske udviklingsplaner justeres løbende og skal vedvarende være et produkt af samspillet mellem kontaktpædagogen og den unge. De udarbejdes meget hurtigt efter indskrivning og justeres hver gang der sker en forandring hos den unge, som gør, at målene enten er nået eller skal ændres. Den pædagogiske udviklingsplan gennemgås med den unge hver 14. dag i forbindelse med den strukturerede samtale. Den unges forældre orienteres løbende af den unges kontaktpædagog om fokusområderne i udviklingsplanen.

Udviklingsplanen opstiller detaljerede mål for den unges ophold på Porten og detaljerede aftaler om, hvordan samarbejdet mellem kontaktpædagogen og den unge skal foregå. Den beskriver f.eks. at det er obligatorisk at deltage i de strukturerede samtaler, i afdelingsmøder og i de fælles arrangementer, der laves i årets løb. Udviklingsplanen skal være så konkret som mulig og indeholde præcis i detaljer, hvordan man pædagogisk vil arbejde behandlingsmæssigt med den enkelte, så Porten, familierådgiver, familie og den unge kontinuerligt arbejder sammen mod et fælles mål. Det er Portens erfaring, at når den unge bliver bevidst om indsatsområderne, bliver det tydeligere og klarere for den unge, hvad der forventes og hvad den unge ligeledes kan forvente. Den unge får derved nemmere ved at navigere ud fra og hen mod målsætningen og vil således være i bevægelse gennem egne refleksioner og indre processer i forhold til de indsatsområder, der er i spil. Dermed bliver udviklingsplanen en synliggørelse, som ved pejlemærker sikrer, at alle aktører gennem forløbet hele tiden ved hvem, hvad og hvornår hver især skal involveres, og hvad der forventes. Ligeledes er det synligt for den unge, hvad den unge som aktør i eget liv selv skal arbejde med.

Derudover er udviklingsplanen et redskab til systematisk at følge, evaluere og justere indsatsen over for den unge og familien, så det sikres, at indsatsen bidrager til at fremme målene og dermed lever op til sit formål. Det er ligeledes udviklingsplanen, der ligger til grund for de statusskrivelser, som Porten udarbejder som dokumentation for behandlingsarbejdet.